Hvem anser vi for at fortjene velfærdsstatens støtte og hvem ikke? Hvordan definerer vi hvem der bør inkluderes og hvem der bør ekskluderes fra velfærdsydelser? Hvordan definerer vi det implicitte ‘os’ og ‘dem’ i disse spørgsmål?

Solidarities-projektet vil søge svar på nøjagtigt disse spørgsmål. Vi vil undersøge, hvordan forskellige former for solidaritet forestilles og praktiseres i forhandlinger af migranters fortjeneste eller værdighed og adgang til velfærdsydelser på tværs af seks etnografiske casestudier, to hver i Danmark, Sverige og Storbritannien. Sådanne forhandlinger tjener til at drage grænser mellem de migranter, der har adgang til støtte og ydelser fra velfærdsstaten, eller som menes at have adgang, og de som er ekskluderet, f.eks. fordi de anses for “ikke at høre til” eller for at være ansvarlige for deres egen situation.

Migranters værdighed og Coronavirus-pandemien

Spørgsmål om fortjeneste eller værdighed og solidaritet er kun blevet mere presserende i lyset af den globale Coronavirus-pandemi. Siden starten af ​​2020 har vi set hvordan pandemien har uddybet eksisterende uligheder og forværret en ekskluderende forståelse af fortjeneste og værdighed. I Storbritannien, hvor asylansøgere er blevet midlertidigt huset i hoteller og har fået deres kontanthjælp suspenderet, har vi set eksempler på intimidering og trusler fra højreekstreme aktivister. På den anden side har vi også set nye former for solidaritet opstå, hvor folk er trådt ind for at støtte andre og tilbyde nye former for omsorg, gæstfrihed og åbenhed.

Solidariteter i flertal

Vi tager udgangspunkt i en forståelse af, at solidaritet kan forestilles og praktiseres på forskellige måder, og vil udforske nye former for samvær og friktion. Vi vil synliggøre og sammenligne forskellige former for solidaritet ved at undersøge hvordan de er præget af forskellige kombinationer af velfærds- og migrationsregimer, både i storbyområder, mindre byer og landområder, med forskellige grader og historier af mangfoldighed og migration.

Velfærdsmikro-offentligheder

Vores casestudier vil fokusere på forskellige velfærdsmikro-offentligheder: lokale rum, hvor retten og adgang til støtte og velfærdsydelser forhandles, fortolkes, anfægtes og afklares. Deltagere i disse velfærdsmikro-offentligheder inkluderer migranter, der søger om adgang til velfærdsydelser; lokale kommunalt ansatte og andre frontmedarbejdere, der ansigt til ansigt med brugere (eller via virtuelle platforme), har til opgave at levere tjenester, og som selv potentielt kan være migranter eller af indvandreroprindelse; og civile aktører, som tilbyder og yder støtte til migranter. Ligesom frontmedarbejdere kan civile aktører også selv være migranter eller af indvandreroprindelse.

Det er i disse møder, at migranter har brug for at overbevise frontmedarbejdere og civile aktører om deres værdighed og behov; hvor civilsamfunds-aktører skaber og fremmer forskellige former for solidaritet; og hvor lokale frontmedarbejdere vurderer og beslutter, hvem der fortjener velfærdsstatens solidaritet og støtte. Velfærdsmikro-offentligheder giver os derfor en unik indgangsvinkel til at udforske vores forskningsspørgsmål, som de udfolder sig i hverdagslivet.

Etnografisk tilgang

De fleste undersøgelser af værdighed og behov har indtil nu fokuseret på holdninger og attituder gennem meningsmålinger og vignetteeksperimenter (Oorschot et al. 2017) eller gennem tekstanalyse af regler og politikker (Anderson, 2013). Vi tager i stedet en etnografisk tilgang, der tager sigte på at fange, hvordan forhandlinger om fortjeneste udfolder sig og solidaritet praktiseres i hverdagslivet med fokus på: 1) Hvordan værdighed og fortjeneste til velfærdsydelser skabes, artikuleres, mobiliseres, kropsliggøres og anfægtes og med hvilke konsekvenser for migranter; og 2) Samspillet mellem fortjeneste/værdighed og solidaritet.

Etnografi har traditionelt fokuseret på interaktion ansigt til ansigt og samvær mellem forsker og forskningssubjekter. Vi håber at kunne udføre noget af forskningen in situ, men vi udvikler også nye online forskningsmetoder til at reagere på den aktuelle situation.

Casestudier: rumlig dimension

I tre af casestudierne vil vi fokusere på, hvordan fortjeneste/værdighed er rumligt konstitueret i de kvarterer, hvor migranter bosætter sig, hvad enten det er i private, offentlige eller sociale boligområder; i større byer eller i landdistrikter, og hvad enten de lever adskilt fra eller sammenblandet med majoritetsbefolkningen.

Casestudier: Generationsdimension

I de resterende tre casestudier vil vi undersøge migranters generationsstatus, f.eks. som børn, erhvervsaktive voksne eller ældre; og hvordan generationsstatus interagerer med forestillinger om solidaritet og fortjeneste/værdighed.

En forpligtelse til dialog og refleksion

Solidarities er kendetegnet ved en forpligtelse til at fremme dialog, refleksion og gensidig læring. Projektet samler et internationalt team af antropologer og sociologer med et akademisk rådgivningspanel og repræsentanter fra civilsamfundet. Vi vil formidle resultaterne af vores forskning gennem videnskabelige publikationer, lægrapporter, en dokumentarfilm, en vandreudstilling og vores From the field / Fra felten-sektion med det formål at bidrage med ny indsigt til offentlige og videnskabelige debatter og måder at tænke på solidaritet, fortjeneste/værdighed, velfærd, integration og migration.

Solidarities er finansieret af Nordforsk i tre år fra september 2020 til august 2023. Det er et samarbejde mellem UCL-forskere Mette Louise Berg og Rachel Rosen i Storbritannien; Anders Neergaard og Pouran Djampour ved Linköping Universitet, Sverige, og  Mikkel Rytter og  Line Brandbyge Schmidt Grüner ved Aarhus Universitet, Danmark.


Share: See me coming

close

GET UPDATES

Read our privacy policy.